|
Opdateret 10. Juli 2019 |
|
|
Alkaline batterier Lithium batterier God lyd Pas på styrken Transport Sikkerhed og beskyttelse Leje Roskilde Festival
|
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
 |
Alkaline batterier.
Alkaline anlæg bruger Type D batterier (kan også hedde LR20 eller MN1300) og til et anlæg bruges der bruges typisk 32-36 stk. Alkaline batterier kan købes i de fleste supermarkeder, byggemarkeder, på nettet eller f.eks. i flying tiger butikker (2 stk. for 20 kr.).
Husk at skifte alle batterier på een gang. Hvis der sidder nye og gamle batterier sammen, så vil de gamle batterier få et anlæg til at spille dårligt efter kort tid.
Hvis der mangler et enkelt batteri i anlæg, så kan det ikke tænde, det er derfor anbefalet at man sætter tape hen over batterier, for at sikre at de bliver i holderen når man har skiftet batterier. Tænd anlæg og hold øje med at det forbliver tændt imens tapen sættes på. Sæt evt. tape på de enkelte rækker af batterier, ved at starte på holder hvor fjeder terminal sidder, sætte tape hen over batterier til modsatte side af holder, og derefter trykke tape fast på holder langs batterier i samme retning.
Det er vigtigt at isætte alle batterier i den rigtige retning, følg retning symboler i hver holder. Check at tap på batteri (+ plus) peger væk fra fjeder terminal (- minus).
Hvis et anlæg ikke tænder, så hold anlægget tændt og check samtlige alkaline batterier ved at give dem hver især et lille rul - dvs. man drejer hvert enkelte batteri en smule i holderen, for at sikre at batteri har kontakt til andre batterier eller terminaler i hver side.
Hvis anlæg stadigvæk ikke tænder, så check at alle batterier i de enkelte rækker er skubbet tættest den lille terminal (+ plus), dvs. længst væk fra fjeder terminal (- minus) i modsatte side.
Check evt. også om alle batterier sidder i den rigtige retning, hvis man har skiftet batterier, eller hvis et batteri er faldet ud af holderen.
Hvis der sidder tape hen over batterierne, så prøv at trykke forskellige steder på tapen, eller rundt omkring på begge sider af batteri rækkerne, der hvor terminaler sidder, og gør det evt. et par gange. Hold øje med om lys tænder i anlæg, og tag tapen en smule af der hvor anlæg tændte, og sæt det på igen og hold øje med at anlæg forbliver tændt.
Alle anlæg har en batteri indikator med lys og digital 0-100% visning.
Det er anbefalet at man begynder at overveje at skifte et sæt batterier, når batteri indikator står på under 25% når anlæg tændes og der ikke spilles musik.
Anlæg kan blive ved med at spille, selvom batteri indikator står på 0%. Lyden vil blot gradvis blive dårligere ved høj styrke, når batterierne er helt flade.
Nogle anlæg kan spille i 10-20 timer (eller mere) efter at batteri indikator er gået på 0% - det kommer helt an på hvor højt man spiller efterfølgende.
Det er helt normalt at batteri indikator falder et stykke i værdi lige efter at anlæg tændes og man begynder at spille musik. Alkaline batterier holder i utrolig lang tid men leverer en begrænset styrke - derfor vil batteri indikator fra tid til anden svinge i værdi alt efter hvad type musik man spiller, og hvor højt.
Hvis batteri indikator falder vedvarende i værdi hurtigt, så er der skruet for højt op - sæt volumen lidt ned indtil at værdi ikke længere falder, det giver bedre lyd i længden.
Alkaline batterier indeholder ikke syre eller reaktive kemikalier - de skal dog afleveres på en genbrugsstation eller tilsvarende efter brug, de må ikke smides ud i en almindelig skraldespand. Respekter venligst naturen og miljøet.
På Roskilde Festival kan man aflevere sine batterier på de "Recycle Station" som findes rundt omkring.
Beskyt batterierne mod slag eller hårdt tryk, hvis et alkaline batteri ændrer form, så vil det meget hurtigt miste strøm og få et anlæg til at lyde dårligt.
Bemærk: Alkaline batterier kan købes på vores værksted eller de kan bestilles til levering på selve Roskilde Festival. Se forsiden for priser. |
 |
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
Lithium batterier.
MiniBlaster bruger Lithium-Ion batterier - det er samme type batterier som sidder i f.eks. nogle bærbare computere.
Der findes flere typer Lithium batterier, her er en kort beskrivelse af de mest almindelige typer:
Lithium-Ion (Li-Ion) - Den mest almindelige brugte type, disse har et godt forhold mellem sikkerhed og pris.
Lithium-Jern-Fosfat (LiFePO4) - Denne type er den mest sikre, disse batterier sidder i nyere el-biler og el-cykler, de koster 2-4 gange mere end almindelige Lithium batterier.
Lithium-Polymer (LiPo) - Bruges primært til RC hobby (fjernstyrede biler og helikoptere) og kendes ved deres lave vægt.
Alle MiniBlaster Lithium-Ion batterier har indbygget separat elektronik, som slår fra og beskytter batteri hvis der sker en overbelastning.
Til anlæg med Lithium-Ion batterier medfølger der 220v oplader, samt en batteri indikator med lys og digital 0-100% visning. |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
God lyd.
Det er anbefalet at man slår equalizer helt fra på sin afspiller eller telefon. Hvis equalizer er sat til bass-boost eller anden indstilling, så kan det forvrænge lyden markant på anlæg.
Det er ligeledes anbefalet at man aldrig skruer mere end 90% op på afspiller eller telefon, men at man i stedet bruger volume knappen på anlæg til at sætte det rigtige niveau. Hvis man sætter sin afspiller eller telefon på mere end 90% i volume, så vil det med stor sandsynlighed også forvrænge lyden.
Hvis lyden er for skarp, så kan man evt. sætte equalizer på indstillingen "reducer diskant" - det giver en mere blød lyd som ikke generer ørerne.
Alle anlæg har guldbelagt mini-jack stik indgang (AUX / 3.5 mm). |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
Pas på styrken.
Husk altid at skrue ned på anlæg inden det tændes eller inden man sætter en (ny) afspiller eller telefon til - Det giver et ordentlig bump i anlæg når man sætter afspiller eller telefon til via stik, hvis der ikke er skruet ned. I nogle anlæg kan det ske at forstærkeren slår fra, og så er man nødt til at slukke anlæg i 10 sekunder for at kunne tænde det igen.
Nogle anlæg har en lyd begrænsning indbygget. Det betyder at hvis der bliver skruet højere op end hvad forstærker og batterier kan klare i gennemsnit, så vil anlæg begynde at klikke vedvarende i lyden, for at indikere at der er skruet for højt op. Andre anlæg vil automatisk skrue langsomt ned for styrken, for at sikre at lyden ikke overstyrer.
MiniBlaster anlæg er ikke designet til at skulle overdøve andre lyd anlæg - pas godt på anlægget og det vil give en god lyd igennem hele festen. |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
Transport.
Vær forsigtig når anlæg transporteres på vogn. Det kan ske at hvis det ene hjul f.eks. rammer en kantsten, når man passerer en cykelsti eller andet, at så kan anlæg tilte til den ene side og vil derefter ligge sig ned på siden, hvis man ikke stopper op med det samme.
Hvis man skal forcere en kant, så gør det lige på, ikke i en skrå vinkel.
Hvis anlæg skal ud over en kant, så gå med anlægget foran, så hjulene kommer ud over kanten først. På den måde kan man holde fast i anlæg, så det ikke rammer jorden hårdt på selve hjulene.
Undgå så vidt muligt at løfte anlæg ved at bruge teleskop-stangen på vognen - den er kun beregnet til transport. Hvis der sidder håndtag i toppen eller på siderne af anlæg, så brug disse når anlægget er spændt godt fast til vognen.
Hvis man skal op eller ned ad mange trapper, så er det anbefalet at man er to personer om opgaven.
På vogne er der store hjul, til transport i al slags terræn.
Vægt er typisk under 20 kg. inkl. batterier og vogn. |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
Sikkerhed og beskyttelse.
Forstærker og batteri indikator sidder i en vandtæt og slagfast plastik boks (IP67 / IPX5).
Alle anlæg er sikret i moderat grad mod regn og store armbevægelser, hvilket gør dem til særdeles velegnede festivalsanlæg. Hvis der er kraftig regn, så træk en stor plastik affaldspose ud over hele anlægget. Anlæg kan fortsætte med at spille igennem plastikken uden et videre tab af lyd.
Beskyt anlægget mod kraftig sol - elektronikken kan tåle en del varme, men hvis solen står lige ind på boksen så kan der blive for varmt inden i, og så vil forstærkeren langsomt skrue ned for styrken, for at reducere varmen. Læg noget hvidt over boksen, og tape det evt. fast - det hjælper en del mod solens stråler.
For at forhindre tyveri, så kan man fastlåse nogle anlæg med en wire hvis der er store håndtag på selve anlæg.
Bemærk: Der sidder et serie nummer i alle anlæg, se efter en tekst i boksen som begynder med "MB-SN" - lige efter står anlæg serie-nr. Tag evt. et billede af nummeret til senere brug, hvis der skulle ske noget. |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
Leje.
Når man lejer et anlæg, så udgør leje pris og depositum værdien på et anlæg. Man kommer derfor ikke til at skulle betale mere end hvad man har betalt i leje og depositum, hvis noget skulle gå galt. Hvis anlæg bliver stjålet eller totalskadet - så er depositum naturligvis tabt.
Alle anlæg er meget hårdførte og kan klare en del. Hvis uheldet er ude og der er kommet skader, så fratrækkes dette fra depositum i en rimelig grad og selvfølgelig med en fornuftig dialog om selve omfanget. |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
Roskilde Festival.
Anlæg som sælges / udlejes i forbindelse med Roskilde Festival er inkl. en dag-til-dag service, som sikrer ombytning eller reparation på selve festivalen, hvis der skulle opstå uventede problemer.
Hvis der er brug for service til et anlæg, så send en sms og find os efterfølgende ude foran indgang ØST (Gate 35) - på den modsatte side af vejen, ved græsset foran taxi parkeringspladsen (lige ved sikkerhedsafspærring) og den lille tunnel til camping område.
|
|
|
Det røde kryds på nedenstående kort viser hvor vi står:

|
|
|